Om Børnehaven

Børnehaven

Vores børnehavegruppe har plads til 30 fantastiske unger. I børnehavegruppen har vi fokus på fællesskab og på at det enkelte barn føler sig som unik og uundværlig i vores fællesskab. De voksne gør sig umage med, at være tæt på og at være nærværende, men også at trække os og lade børnene klare tingene selv. Det børnene kan selv skal de selv.

Vi arbejder på tværs med både sfo og skolen, da alle parter kan hente noget værdifuldt i det samarbejde, og jo mere fortrolig børnehavebørnene er med fritterfolkene og børn og voksne fra skolen, jo bedre overgange giver det.

Hverdagen i vores private børnehave

Hos os arbejder vi med hele barnets udvikling og det brede læringsbegreb: kognitivt, socialt, følelsesmæssigt og relationelt. Vi ligger særlig væk på relationer, da vi mener, at relationer er grundlæggende byggesten i det enkelte barns fundament, som man, når det er solidt og stabilt, med succes kan bygge ny viden oven på.

Vores hverdag indeholder bla.:

  • Musikforløb – enten med musikskolen eller vores musikalske pædagog Marianne
  • Motorisk udfoldelse – i hallen hvor vi både løber vildt, hopper, har motorikbaner og meget mere
  • Udedage
  • Ture ud i det blå med madpakken – både lokalt og lidt længere væk (måske endda i tog eller bus)
  • Kreaaktiviteter
  • ”Grønne fingre” – vi har højbede og et drivhus, hvor vi dyrker vores egne afgrøder og følger processen fra jord til bord.
  • Stille hyggestunder
  • Leg på legepladsen
  • Vi øver os på at være gode venner, løse konflikter og sige til/fra på en god måde
  • Scienceforsøg
  • Storegruppe
  • Teater
  • Sproglegegruppe
  • …og meget mere..

Derud over er det vigtigste en masse omsorg, tryghed knus og kram, hvilket vi både giver og får mange af hver dag.

I børnehaven er der ansat 5,5 personaler.